DLTAA børnegruppe opfører:

De fortabte børns havn

 

Tør du gå ind i De fortabte børns havn?

 

I denne mørke efterårstid er der næsten ikke noget bedre end et godt, gammeldags gys. Derfor inviterer Det lille Teater publikum indenfor til en anderledes halloweenoplevelse, hvor man ikke blot sidder og ser på – man træder selv ind i fortællingen.

 

Teatersalen er forvandlet til en mørk og dyster havneby med smalle gange, skjulte rum og steder, der pludselig forandrer sig. Engang anløb skibe fra fremmede lande havnen med kostbare varer. Men bag byens rigdom gemmer der sig en gammel pagt, en heks og historien om nogle børn, der aldrig vendte hjem.

 

Publikum lukkes ind i mindre grupper på bestemte tidspunkter og skal sammen finde vej gennem labyrinten. Undervejs venter lyden af dryppende vand, knirkende skibe, hvisken i mørket – og måske noget, der står langt tættere på, end man tror.

 

Det er teatrets børnegruppe, der står klar til at skræmme livet af både forældre og andre modige gæster.

 

Vi arbejder med to udgaver af oplevelsen: en meget uhyggelig version for dem, der virkelig tør blive skræmt, og en mere børnevenlig udgave med lidt mere lys og knap så voldsomme forskrækkelser.

 

Kom – hvis du tør – og oplev De fortabte børns havn.

Køb billeter her

 

Tid og sted

Fredag d. 2. oktober mellem kl. 19 og 21

Lørdag d. 3. oktober mellem kl. 13 og 17

Søndag d. 4. oktober mellem kl. 13 og 16

I kælderen under Folkehjem.

 

Pris: 50 kr. pr. person

Alder: Anbefales fra 8 år i følge med en voksen.

Der er maks. 6 personer pr. runde.

Det Lille Teater på Facebook

Mangler du de sidste nyheder fra os?

Tag et kig på vores facebookside, hvor vi poster løbende med opslag og billeder fra aktuelle forestillinger.

Facebook

 

Har du teater i blodet?

Så er det måske lige dig, vi står og mangler. 

I Det Lille Teater Aabenraa har vi plads til alle, og er man ikke til scenens spots, er der altid et andet sted, som passer til det man brænder for.

Se hvad vi kan byde på her

 

Velkommen til Det Lille Teater Aabenraa’s hjemmeside. 

 

Her kan du altid finde det sidste nye om, hvad vi laver, og du kan også læse mere om, hvordan man bliver medlem, hvad der forventes af dig, og hvordan du tilmelder dig.

Vi håber, at du vil nyde din tur rundt på de forskellige sider, og håber på, at du vil stikke hovedet ned og besøge os til en forestilling eller af ren interesse. 

Hvis du aftaler en tid, giver vi gerne en kop et-eller-andet og en rundvisning i vores lokaler i kælderen under Folkehjem.